Hos PAKMA ApS mener vi, at der også skal være noget tilbage af denne verden til vores efterkommere, samt at der også skal tænkes på personalets arbejdsforhold.

Derfor har PAKMA ApS i samarbejde med sine ansatte en løbende dialog omkring arbejdsmiljø, dette gælder både det fysiske og psykiske arbejds-miljø.

I 2007-2008 blev luftudskiftningen på kontorerne forbedret, lavet komplet ny indendørs lys-installation, installeret central-kølevandsanlæg samt monteret varme-genindvinding på vores store kompressor.

I 2011 har PAKMA ApS forbedret luftkvaliteten i Hal 2, ved at installer helt nyt separat udsugningsanlæg med automatisk spjæld-styring. Spjæld-styringen betyder, at omdrejningerne bliver sat væsentligt ned, hvis flere maskiner ikke er tændt.

Ligeledes er første trin, udskiftning af alle vinduer og døre i Hal 1 i jord- højde udført, dermed er projekt “Varmebesparelse” skudt godt i gang.

I 2012 (uge 3) blev næstsidste trin i projekt “Varmebesparelse” udført, hvor alle 64 vinduer i produktionshal 1 blev skiftet. Vi forventer, at kunne spare for ca. 15-20.000,- varme årligt ved en almindelig vinter og yderligere ved en hård vinter. De gamle håndlavede vinduer fra 1968 var langt over holdbarhedsdato.

I 2012 (uge 33) blev den sidste planlagte energi forbedring udført. Denne gang drejede det sig om vores varmeforsyning, som bestod af en ældre støbejernskedel med naturgasbrænder, varmtvandsbeholder, samt diverse ældre pumper. Hele installationen er udskiftet eller renoveret, så det nu er en TOP moderne varmeinstallation med fuld elektronisk styring. Vi forventer dermed en større besparelse på forbruget af naturgas.

I 2013 skal der kikkes på vores vejbelægning. Den tunge trafik er hård ved vores asfalt og containerpladsen er hårdt medtaget.